Producer og produktionsleder. Karen Baumbach har gennem årene været en del af produktionen på en lang række af især spillefilm og tv-serier. Blandt produktioner kan nævnes tv-serierne 'Lærkevej' (2009), 'Badehotellet' (2013) og 'Greyzone' (2018) samt spillefilmene 'Lærkevej: Til døden os skiller' (2012), 'Antboy' (2013) og 'Den bedste mand' (2017). Baumbach har også produceret dokumentaren 'Bag Blixens maske' (2011), der deltog på en række internationale festivaler - heriblandt IDFA.