Log ind
Vi vil aldrig dele din e-mail med nogen anden.
Nulstille kodeord

Indtast din e-mail-adresse, så sender vi dig et link for at nulstille din adgangskode.

Tilbage til log ind
Kjeld Nørgaard

Kjeld Nørgaard

Biografi

Kjeld Nørgaard (født 8. oktober 1938 i Rønne) er en dansk skuespiller. Kjeld Nørgaard (Larsen), skuespiller, er søn af civilingeniør William Nørgaard Larsen (død 1941) og hustru tandtekniker Lise Nørgaard Larsen (født Schou) (død 1982). Han læste først på Polyteknisk Læreanstalt, men begyndte så i stedet at læse til lærer på Zahles Seminarium. Efter at have arbejdet et år som lærer med tilknytning til Studenterscenen søgte han ind på Det kongelige Teaters elevskole, hvor han blev uddannet i årene 1963-66. Han debuterede i "Julius Cæsar" på Det Kongelige Teater i 1964. I 1960erne var han medredaktør af debatbogen "Mod et rigere teater". Han var siden tilknyttet mindre teatre som Boldhusteatret og Fiolteatret og vakte opmærksomhed i Det Danske Teaters turnéforestilling "Bal i den borgerlige". I 1987 blev han igen ansat på Det kongelige Teater og fik nye scenegennembrud i væsentlige roller. I 1998 forlod han Det kgl. Teater for i stedet at arbejde som free-lance skuespiller. Kjeld Nørgaard blev kendt da han fra 1971 lagde stemme til frøen Kaj i den populære børneudsendelse "Kaj og Andrea". Kjeld Nørgaard var i starten af 1960erne gift med skuespillerinden Lene Tiemroth og senere med sminkør ved TV Grethe Josephsen. Han blev den 19. april 1987 gift med jordemoder Ulla Steen (15-04-1941 - 06-08-2021).

  • Kendt for: Acting
  • Fødselsdag: 1938-10-08
  • Fødested: Rønne, Bornholm, Danmark
  • Også kendt som: