Se med når Hjalte og Tjelle fra Versus dyster i skøre, udfordrende og sjove dueller indsendt af DR Ultra's kreative seere. I kampen om at have den ultimative håneret og undgå klamme og smertefulde konsekvenser, kæmper Hjalte og Tjelle i discipliner som chilispisning, ringridning på havetraktor og havfruetriatlon. I dette program kæmper drengene bl.a. om at have den mest elastiske mund, når de skal se, hvem af dem, der kan proppe sig med flest tyggegummier. De skal også teste deres smertetærskel, når de kæmper ansigt til ansigt i disciplinen Spjætminton. Se med i Hjalte VS Tjelle.