Sir Reginald Walker er direktør for et stort fødevarefirma, der på trods af krigen håber på at sikre sig en indbringende handelsaftale med tyskerne. Sir Reginald lægger også jord til en hjemmeværnsøvelse, som Foyle skal være kontrollant for. Og Foyle og Sir Reginald kommer til at se meget mere til hinanden, for under øvelsen bliver en soldat dræbt af et skud - og intet tyder på, at der er tale om et uheld.