Efter fundet af den bevidstløse Francesca lyver Dicte sig igennem Wagners spørgsmål. Hun er nødt til at købe sig tid til at finde den rigtige gerningsmand. Peter mistænker Francescas eksmand, Villy, som bankede sin kone - men det var ikke det eneste, han gjorde. Dicte opdager, at han har været anklaget for børnemishandling på det hjem, hvor Peter voksede op. Wagner indser også, at sagen ikke er så enkel, som den først så ud til. Da han graver i Peters gamle drabsdom, gør han en overraskende opdagelse og kommer på sporet af gamle, skjulte alliancer. Dicte finder Villy og konfronterer ham. Men snart fornemmer hun, at noget ikke stemmer - hendes søn skjuler noget for hende. En gammel alliance mellem tre børnehjemsbørn.