Familien og Havana sætter kurs mod Bali. Her venter mødet med en befolkning, der lever i smuk harmoni med naturen, hinanden og deres mange guder. På en lille skildpaddefarm møder familien en ildsjæl, der har sat sig for at redde det truede havdyr, og midt i samtalen indtræffer så et af naturens små mirakler. Der venter også familien hårdt arbejde, for Havana er slidt og skal ordnes, mens de ligger i havn på Bali.