Der er optræk til skænderier og opgør hjemme hos de Rigtige Mænd og deres damer. Derfor vil sundhedsspirevippen Jacob Søndergaard give deres parforhold en ordentlig undervognsbehandling. De Rigtige Mænds curlingkoner har slået knuder på sig selv for at overleve tv-eksperimentet: Sandra har gået til hypnotisør for sin dansefobi, og Karin har overvundet sit store traume. Nu skal alle de rigtige damer bundforkæles af deres mænd med massage og måske happy ending på et romantisk badehotel.