Politiet finder et 14 dage gammelt lig af en antikvar i en kælder på Amager. Manden er næsten mumificeret og en retsmediciner kan konstatere, at manden er blevet slået voldsomt i hovedet med en stump genstand. Ove Dahl tager os med helt tæt på den nervepirrende efterforskning i jagten på en øksemorder, hvor en overvågningsvideo fra Storebælt, en blodstænksanalyse og nogle vidner fra Vesterbro i København gav gennembruddet i sagen mod en bestialsk rovmorder.